torsdag den 17. maj 2012

Æblechips med kanel

Der har været stille på bloggen i et stykke tid og det er fordi, at jeg har været på en skøøøn (og tiltrængt) solskinsferie i Egypten. Masser af sol, oplevelser og alt for store buffeter!!
Efter en uge væk kom jeg hjem til en stor skål med rynkede æbler, som skulle bruges ASAP hvis ikke de ville blive helt dårlige. Og hvad er ikke mere nærliggende end at tørre dem endnu mere...
Sukkeret kan sagtens undværes, men gør dem fine skinnende og lidt mere slikagtige. 




Æblechips med kanel
Til to bageplader

3 æbler
1 spsk sukker ( kan undlades)
1 spsk kanel
1/2 tsk vaniljesukker

1. Stik kernehuset ud med en udstikker - hvis du ikke ligger inde med sådan en, så nøjes med at fjerne kerne når skiverne er skåret
2. Skær æblerne i 1 millimeter tykke skiver.
3. Bland sukker, kanel og vanilje i en pose, kom æbleskiverne i og ryst - æblerne lægger sig sammen, så skil dem ad, så alle får lidt sukker..
4. Bag i en ovn ved 100 C - bag æblerne en halv time på hver side.

Bagetid skal varieres efter tykkelsen af æblerne. Hold øje med dem, så de ikke bliver brune.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar